Seksuelt misbrug af børn og unge

Hvad er det?

Seksuelle overgreb kan være mange forskellige ting

Et seksuelt overgreb mod et barn er, når en voksen eller en person over 15 år inddrager en mindreårig i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Børn kan også krænke andre børn seksuelt. Det er ikke strafbart, men kan stadig få alvorlige konsekvenser for begge børn.

Seksuelle overgreb kan være mange ting og kan derfor defineres bredt. Det kan derfor både være fysiske overgreb og noget du bliver tvunget til at se på. Det kan for eksempel være:

·         Seksualiseret sprog

·         At blive tvunget til at overvære voksensex

·         At blive overgrebet eller kysset

·         Seksualiseret vold

·         At blive tvunget til at deltage i for eksempel onani eller oralsex

·         Tvunget samleje/voldtægt

Det seksuelle overgreb kan foregå en eller nogle få gange, men det kan også finde sted igen og igen. Børn og unge som bliver seksuelt misbrugt kan ofte føle, at det på en eller anden måde er deres egens skyld. Vedkommende kan måske ikke finde ud af, hvad grunden i bund og grund er, selvom der faktisk ikke er nogen grund. Det medfører skam og skyld og det gør, at barnet ikke tør fortælle om overgrebet til andre. Derfor holdes det tit skjult, men det kan også holdes skjult, fordi barnet er bange for, at der skal ske noget med sig selv eller sin familie. Barnet kan være bange for at blive straffet for at fortælle det til andre mennesker. Personen som begår krænkelserne kan have truet barnet til at tie stille. Dermed påtager barnet sig en medskyld, som det skammer sig over, men det er altid den voksne, som har ansvaret for seksuelt misbrug.
 

Incest

Incest er seksuelle overgreb begået af beslægtede voksne overfor børn: forældre og børn, bedsteforældre og børn, samt seksuelle overgreb mellem søskende Det betyder ikke, at det er lovligt for stedforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner at udsætte barnet for seksuelle krænkelser, men hvis andre end dine forældre, søskende eller bedsteforældre udsætter dig for seksuelle krænkelser, er der ikke tale om incest, så er der tale om seksuelle overgreb.

Incest er ikke alene noget seksuelt og fysisk. Når barnet udsættes for seksuel incest, bliver barnet også altid udsat for følelsesmæssig incest - men den følelsesmæssige incest står tit alene. Når den voksne forventer, at barnet dækker den voksnes følelsesmæssige behov og indtager en voksens rolle i forholdet til forældreren, så kaldes det følelsesmæssig incest eller psykisk incest.

Følelsesmæssig incest er ligeså skadelig for barnet som den fysiske incest. Der er nogle voldsomme og livsforandrede konsekvenser, som barnet tager med sig ind i voksenlivet.

Manglende grænser

Manglende grænser

Det er ikke okay at sige nej, sige fra og sætte grænser i sådanne familier. Ikke at børn kunne finde på at sige nej til deres forældre – det er yderst sjældent i de familier, hvor følelsesmæssig incest forekommer, men de viser nej med deres kropssprog og attitude. De viser, at de ikke har lyst til at gøre, hvad der bliver forventet af dem. De signalerer, at det der sker, ikke er rart for dem. Ofte med kropssprog som sunde voksne kan og vil aflæse og respektere. I familier med følelsesmæssig incest bliver det hverken set eller respekteret. For forældrene fylder deres egne problemer og smerte så meget, at der ikke er plads til overskud til at aflæse og respektere barnets grænser.

Incest og andre seksuelle krænkelser kan forekomme i alle slags familier og i alle samfundslag. Det er også både drenge og piger, der bliver misbrugt, men der er cirka dobbelt så mange piger, som drenge, der bliver krænket.  Det er mere normalt, at en pige bliver udsat for seksuelle krænkelser end en dreng. Det ses i nogle tilfælde, at drenge er blevet udsat for seksuelle krænkelser, men det ses oftere med piger. Man siger pigen er et lettere ”bytte” end drengen. Drengen er stærkere fysisk og kan måske give modstand.

Hvor udbredt er seksuelle overgeb og er det stigende eller faldende?

Hvor udbredt er seksuelle overgreb?

Det er svært at sige, hvor mange der bliver udsat for incest eller andre seksuelle overgreb, fordi overgrebene næsten altid foregår i alt hemmelighed, og fordi ofrene ofte bliver truet til at tie stille af den, der begår krænkelserne. Derfor står de sjældent frem og fortæller om overgrebet, før lang tid efter det er sket. Det skyldes også, at der i undersøgelser anvendes forskellige definitioner på seksuelle overgreb.

Ifølge den danske straffelov er det strafbart at have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Det er desuden strafbart som skolelærer, pædagog, sportstræner, stedforælder mm. at have et seksuelt forhold til en ung under 18 år, som vedkommende har en omsorgsfunktion over for. Straffeloven kriminaliserer også køb af sex med unge under 18 år.

Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2002 en undersøgelse blandt 9. klasses elever med karakteren af seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Undersøgelsen omfatter 6.203 unge, svarende til 11 % af denne aldersklasse og i alt 5.829 af deltagerne havde besvaret spørgsmålene om seksuelle erfaringer.

Ikke alle strafbare seksuelle erfaringer opfattes af barnet eller den unge som et overgreb. Det er kun i hvert fjerde tilfælde, at den unge selv har oplevet det som et seksuelt overgreb, svarende til at 2,8 % af alle svarpersonerne selv vurderede at de havde været udsat for et seksuelt overgreb, 1,1 % af drengene og 4,5 % af pigerne.

Statistikken herover vises forekomsten af strafbare seksuelle overgreb fordelt på køn. I alt 11,3 % af 9. klasses eleverne rapporterede seksuelle erfaringer, der falder inden for kategorierne af strafbare seksuelle overgreb, 6,7 % af drengene og 15,9 % af pigerne. Statistikken viser også, at det er flest piger, som har oplevet seksuelle overgreb.

Er problemet faldende eller stigende?

Man skulle tro, at folk er blevet skræmte af de seneste års fremtræden af sager i medierne om overgreb og incest mod børn og unge, flere undersøgelser viser faktisk at problemet er stigende. I 1998 var der ca. 500 henvendelser til kommunen om børn der var blevet misbrugt. I 2012 var der hele 2000 henvendelser til kommunerne. Problemet er altså stigende. Nogle af grundende kan være, at der har været rigtig meget fokus på misbugssager mod børn i medierne på det seneste. Folk i samfundet er derfor måske lidt mere opmærksomme, hvis de ser noget mistænksomt end før hen. Kommunerne har også givet deres ansatte flere værktøjer til at blive mere opmærksom på syntomer hos børnene fx film, bøger og kurser.

Hvilke miløjer forekommer det hyppigst?

Hvilke milijøer forekommer seksuelt misbrug hyppigst i?

Når vi snakker seksuelt misbrug af børn og unge kommer der sikkert nogle helt bestemte billeder op i hovedet på os alle sammen. Billeder som kan være ret så grusomme, og som vi skynder os at pakke væk igen. Med tanken om at det ikke forekommer i vores nærmiljø, men sandheden er at seksuelle overgreb forekommer i alle tænkelige milijøer. 

Man kan ikke generalisere, en person som misbruger børn og unge. Det kan være ung som gammel høj som lav, alle mulige tænkelige typer laver overgreb på børn.  Bestemte milijøer såsom udsatte boligområder eller skilsmissefamilier kan man heller ikke sige, der er nogle hyppigere end andre. Man kan dog sige, der kan være nogle familier, der er mere i farezonen end andre familier. Altså fx hvor en eller begge af forældrene har været misbrugt i deres barndom. Hvis de ikke, har fået hjælp til at bearbejde den smerte det har været udsat for i barndommen, kan det være svært at være en mønsterbryder. Dermed tænker de, at de vil have det ud, som de aldrig fik bearbejdet selv. Det vil gå udover deres børn så, og dermed vil børnene så blive udsat for et seksuelt misbrug. Derfor er det ikke sikkert, at det er sådan, det vil ende. Det er kun, hvad der kan ske i deres voksne liv, hvis de ikke har fået det bearbejdet som barn eller ung.

                                                                                                            

Facts

Vidste du at …

·         At det kun er 1/5 af alle overgreb der bliver begået på drenge.

·         Halvdelen af alle overgrebene forgår inden børnene er fyldt 12 år.

·         42 % af alle overgreb forgår indenfor familien.

·         26 % af drenge der bliver misbrug, bliver misbrugt af kvinder.

·         Krænkerne overfor pigerne er for det meste mænd.

·         Cirka 10 % af børn under 18år bliver eller er blevet misbrugt.

·         2-7 ud af en skole årgang bliver seksuelt misbrugt.

Sociale mediers påvirkning

Sociale mediers påvirkning

 

De sociale mediers påvirkning er enorme. Det er dem, som fortæller os, hvad der sker ude i verden 365 dage året rundt. Det er dem, vi har tillid til, og når de fortæller os noget, tror vi altid blindt på dem. Medierne har derfor også en kæmpe rolle, når vi snakker om incest- og krænkeles sager rundt omkring i landet og i verden omkring os. De sørger for, at gøre os opmærksomme på hvad der sker rundt omkring os.  Medierne kan samtidig også gøre nyhederne og skandalerne meget værre, end de i virkeligheden er. De kan blæse en lille ting op til noget kæmpe stort, men medierne kan også have en god effekt på samfundet.

De kan gøre opmærksomme på noget, vi ikke ved finder sted i vores samfund. Især sådan noget som incest og misbrug af børn og unge. Det finder sted i vores samfund, men ingen lægger mærke til det, fordi at børnene og de unge ikke siger noget til nogen, om at det står på, men medierne får det mange gange frem på forsiderne. Medierne får det frem, så det når rigtig mange, fordi stort set alle mennesker læser nyhederne. Om det så er i en avis, i tv’et, på en mobil eller tablet. De når ud til rigtig mange mennesker rigtig hurtigt og effektivt, men er det nok?

Det er ikke alle, som der altid føler en hvis påvirkning af medierne, netop fordi de tit blæser ting op til noget det ikke er, og derfor kan mange måske ikke helt se alvoren i problemerne.

Så hvis alle skal forstå at incest og misbrug er en alvorlig sag, er samfundet nød til at komme bredere ud med det. Med det mener vi, at fx skolens elever burde undervises i det. Det skulle selvfølgelig være fra den alder af hvor de forstod hvad det var og alvoren i det. Det ville give et meget større indblik og jo hurtigere vi er, jo hurtigere bliver børnene og indledt i det. så kande ligesom også forstå at det faktisk sker og det sker måske lige for næsen af dem.

Ansvaret

Ansvaret

Børnene som bliver udsat for krænkelser, tror tit det er deres egen skyld. De tager selv ansvaret over på sig selv. De går i troen om, at det er dem som er fejlen og problemet.  

Der er delte meninger om hvem som har ansvaret. Vi synes, at så snart du ved der er noget i gære, så har du selv et ansvar, for at det bliver bragt videre. Derefter synes vi, at det er de sociale myndigheder som skal tage ansvaret, fordi vi som samfund har lagt det over på dem. Det er, dem som har fået ansvaret for at sådan nogle forskellige sager om misbrug af børn og unge ikke popper op i medierne.  I nogle tilfælde kan medierne jo få det til at komme ud på en forkert måde.

Inde på vores blog har vi også lavet en afstemning, om hvem som man synes skal tage ansvaret.  72 % har svaret de sociale myndigheder, så størstedelen synes, at det er de sociale myndigheder som burde tage ansvar og bearbejde sagen. Det er vi enige i. Vi synes også, at det er de sociale myndigheder, som burde tage fat og håndtere sagen.

De Sociale Myndigheder

De Sociale Myndigheder

De sociale myndigheder er dem, som har krav på at bryde ind hos familier med sociale problemer. Det kan være alt fra seksuelle overgreb til omsorgssvigt. I flere tilfælde har de sociale myndigheder ikke gjort nok for at stoppe krænkelserne af børn og unge. Selvom de har vidst, at der har foregået noget unormalt i børnefamilierne, har de ikke brudt ordentlig ind. Der er set flere tilfælde hvor politiet for eksempel har sendt billeder ind af familiernes dårlige levevilkår og uacceptable forhold til de sociale myndigheder, men de sociale myndigheder har ikke gjort noget ved det. Det har ikke været nok til, at de har brudt. Det har åbenbart ikke været nok til, at myndighederne ville blande sig. Der har selvfølgelig også været tilfælde, hvor myndighederne har brudt ind. Når kommunen modtager en underretning, undersøger de sociale myndigheder barnets forhold. Myndighederne er forpligtet til at igangsætte en undersøgelse på baggrund af underretningen, herunder vurdere barnets sikkerhed og risikoen for yderligere vold eller overgreb.

Ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb vil de sociale myndigheder typisk tage kontakt til forældrene for at indlede en dialog og tale med barnet. Typisk møder myndighederne op aftalt. Tit lukker forældrene heller ikke myndighederne ind, og det gør myndighederne ikke noget ved. Myndighederne har udtalt sig, at de ikke kan bryde ind i et hus lige meget om de har politi med eller ej, men det viser loven faktisk, at de kan. Hvis de ved, at der foregår noget forkert og strafbart i hjemmet, har de krav på at bryde ind og stoppe det. Det er deres job at stoppe det. Børnene burdes tage alvorligt, når myndighederne endelig er i dialog med dem, ellers har samtalen ingen værdi. Undersøgelser i hele landet viser, at myndighederne i mange tilfælde ikke lytter til barnet eller på baggrund af deres udsagn.

Efter myndighederne har været i dialog med barnet, vil de indhente oplysninger fra skole eller lignende. Formålet er at belyse barnets behov for særlig støtte. Herunder bliver familiernes ressourcer og andre relevante forhold inddraget i vurderingen. På baggrund af undersøgelserne beslutter myndighederne, hvad der skal ske.

Myndighederne og kommunen burde indgriben hurtigere, for så begrænser de skadernes omfang på børnene, hvilket er det centrale, men således også de efterfølgende udgifter for samfundet til at rette op på disse. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være.

Samfundet

Samfundet

I dag har vi meget det funktionalistiske menneskesyn. Det funktionalistiske menneskesyn mener, at enhver er sin egen lykkesmed, hvor mennesket er optaget af sig selv og sine egne muligheder. Det funktionalistiske menneskesyn nedprioriterer de værdier, som et fællesskab rummer og fremmer i stedet individualismen, hvor enhver er sig selv nok.

Som samfund gør vi ikke nok for at stoppe seksuelle overgreb. Vi er meget egoistiske og tænker meget på vores egne eller vores relateredes behov og præmisser. Hvis det ikke har noget med en selv at gøre, så er man ikke så opmærksom på det og bliver ikke spor påvirket. Man kan sagtens tænke at sådan noget frygtelig og forfærdeligt noget som pædofili og incest burde stoppes, men man gør jo ikke noget videre ved det. Man sidder nærmest helt hjælpeløs. Tanken er der bare, men man træder ikke i karakter og hjælper. Jo nogle gør selvfølgelig, men det er de færreste, som faktisk gør det. Man kan heller ikke tale for hele samfundet, men vi ved, at det er de færreste, som tager handlingen op og gør noget ved det. Det er jo heller ikke vores ansvar at rode i andre familiers privatliv. Det er mere de sociale myndigheders ansvar, men vi som samfund kan gøre myndighederne eller de enkelte kommuner opmærksomme på det.

Hvad kan vi som samfund gøre?

Personligt synes vi selv, at hvis man har hørt eller set noget, så burde man kontakte de sociale myndigheder eller snakke med sine forældre, venner eller skolen om det og hvad man har hørt/set. Man skal ikke tvivle med at fortælle det til nogen. Man skal heller ikke være bange for reaktionen. Hvis man har en mistanke, om der sker noget unormalt i familien, så burde man være hurtigt og træde til med det samme. Der er også et udtryk, som hedder: den der tier samtykker? Udtrykket betyder, at hvis man ikke aktivt har sagt ”nej”, så har man derved indirekte sagt ”ja”. Filosofisk set så kan man sige at udtrykket handler om, at vi alle sammen har et ansvar, for de situationer vi befinder os i. Den som ikke siger noget siger faktisk, at vedkommende er ligeglad og ikke interesseret i det.

Skolernes rolle

Skolernes rolle

Skolernes rolle i forhold til at børn bliver misbrugt på deres skole, er stor. Lærerne og skolelederne har et stort ansvar overfor, at eleverne på de forskellige skoler trives. Det har de fordi skolerne ser børnene hver dag. De ser hvordan børnene reagerer på de forskellige opgaver, som de bliver stillet i deres hverdag. Lærerne burde derfor, kunne se i mange tilfælde, hvis børnene i deres klasser mistrives eller ikke har det godt i deres miljø. Det er dermed ikke sagt, at skolerne har hele ansvaret. Det har de selvfølgelig ikke, men det er bare dem, som også bærer et stort ansvar.

I dag gør lærerne og skolelederne ikke så meget for at forebygge eller gøre eleverne opmærkesomme på, hvad det er. Mange af skolerne har seksualundervisning i kortere perioder.  Lærerne er heller ikke rigtig uddannet, så de kan ikke se syntomerne på et barn, som er eller er blevet udsat for seksuel krænkelse.  Det gør det derfor nogle gange rigtig svært for lærerne, at se hvis børnene mistrives. Skolerne og institutionerne er nød til at gribe bedre ind, så det kan fange så mange børn som muligt, og for at sikre de ikke taber nogen børn i svinget. Lærerne og pædagogerne kan fx være mere opmærksom på problemet, og de skal vide mere om emnet.  Det kan for eksempel få nogle kursuser, så de kan blive mere forberedte, hvis de møder problemet på deres skole, og de så nemmere kan tackle problemet. Lærerne og pædagogerne kan også snakke med børnene, om hvordan det går hjemme i deres familier, og om de har det godt med hvordan familien har det.

Vi har lavet et interview med en elev og en lærer på vores egen skole, og vi har stillet dem et par spørgsmål omkring emnet vi har om.

De er begge enige om, at hvis de kender eller ved noget om en person på skolen som bliver eller er blevet udsat for seksuelle overgreb, så ville eleven fortælle det til lærerne eller sine forældrene og læreren ville fortælle det til skolelederen, som så ville håndtere sagen. De også begge enige i, at skolen har en stor rolle og indflydelse på det. Børnene har brug for at komme ud af det, og nogle gange er børnene så dårlige til at sige fra, så man er simpelthen er nødt til at hjælpe dem. Det er så også lidt af skolens ansvar og rolle at kunne give dem den hjælp. I nogle tilfælde er det også bare noget, som er foregået oppe i børnenes hoved. Det er for eksempel set i den danske film med Mads Mikkelsen, hvor han bliver beskyldt for at lave seksuelle overgreb på en pige i børnehaven uden, at det var blevet ordentligt bevist.