Den bedste måde til at
komme ud af det er at snakke med en om det. Det behøves
nødvendigvis ikke være ens bedsteven, men det skal være en man stoler på og har
tillid til. Det er vigtigt at få talt med
nogen, om de overgreb man bliver eller er blevet udsat for – uanset om de er
blevet begået af en i din familie eller en udenfor din familie.
Overgrebene kan være
enormt svære at snakke om, men hvis overgrebene skal anmeldes, er der større
chance for, at der bliver rejst en sag, hvis der ikke er gået for lang tid
mellem overgrebene og anmeldesen. Det nytter jo ikke noget, hvis man går inde
med det, for så sker der er ikke noget. Man bliver meget indebrændt og ensom,
hvis man går med sådan noget alene. Der er jo også lavet en masse hjemmesider,
hvor man kan ringe ind anonymt og fortælle om sine problemer. Der er bare gjort
så meget grin med det, at mennesker og for det meste unge mennesker ser det som
hjemmesider, hvor man ringer ind og fortæller om sine ikkeeksisterende og
urealistiske problemer. Det er ret ærgerligt, for der er faktisk unge, som er
blevet udsat for seksuelle overgreb og har brug for at ringe ind og snakke og
fortælle om sine problemer.
Man kan også få
professionel hjælp. Man kan få tilskud til konsultationer hos en psykolog, hvis
man som barn eller ung har været udsat for overgreb eller forsøg derpå. Man
skal kontakte sin læge for at få en henvisning. Hvis man er barn eller ung, og
man anmelder overgrebene, har man ret til en bisidder, som kan tage med til
afhøringer ved politiet eller møderne i en retssag. Man kan også altid kontakte
socialforvaltningen i ens kommune, hvis man har brug for råd og hjælp. Kommunen
hjælper med rådgivning, uanset om man er over eller under 18 år, og det er gratis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar