torsdag den 27. februar 2014

De Sociale Myndigheder

De Sociale Myndigheder
De sociale myndigheder er dem, som har krav på at bryde ind hos familier med sociale problemer. Det kan være alt fra seksuelle overgreb til omsorgssvigt. I flere tilfælde har de sociale myndigheder ikke gjort nok for at stoppe krænkelserne af børn og unge. Selvom de har vidst, at der har foregået noget unormalt i børnefamilierne, har de ikke brudt ordentlig ind. Der er set flere tilfælde hvor politiet for eksempel har sendt billeder ind af familiernes dårlige levevilkår og uacceptable forhold til de sociale myndigheder, men de sociale myndigheder har ikke gjort noget ved det. Det har ikke været nok til, at de har brudt. Det har åbenbart ikke været nok til, at myndighederne ville blande sig. Der har selvfølgelig også været tilfælde, hvor myndighederne har brudt ind. Når kommunen modtager en underretning, undersøger de sociale myndigheder barnets forhold. Myndighederne er forpligtet til at igangsætte en undersøgelse på baggrund af underretningen, herunder vurdere barnets sikkerhed og risikoen for yderligere vold eller overgreb.

Ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb vil de sociale myndigheder typisk tage kontakt til forældrene for at indlede en dialog og tale med barnet. Typisk møder myndighederne op aftalt. Tit lukker forældrene heller ikke myndighederne ind, og det gør myndighederne ikke noget ved. Myndighederne har udtalt sig, at de ikke kan bryde ind i et hus lige meget om de har politi med eller ej, men det viser loven faktisk, at de kan. Hvis de ved, at der foregår noget forkert og strafbart i hjemmet, har de krav på at bryde ind og stoppe det. Det er deres job at stoppe det. Børnene burdes tage alvorligt, når myndighederne endelig er i dialog med dem, ellers har samtalen ingen værdi. Undersøgelser i hele landet viser, at myndighederne i mange tilfælde ikke lytter til barnet eller på baggrund af deres udsagn.

Efter myndighederne har været i dialog med barnet, vil de indhente oplysninger fra skole eller lignende. Formålet er at belyse barnets behov for særlig støtte. Herunder bliver familiernes ressourcer og andre relevante forhold inddraget i vurderingen. På baggrund af undersøgelserne beslutter myndighederne, hvad der skal ske.
Myndighederne og kommunen burde indgriben hurtigere, for så begrænser de skadernes omfang på børnene, hvilket er det centrale, men således også de efterfølgende udgifter for samfundet til at rette op på disse. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar