torsdag den 27. februar 2014

Samfundet

Samfundet
I dag har vi meget det funktionalistiske menneskesyn. Det funktionalistiske menneskesyn mener, at enhver er sin egen lykkesmed, hvor mennesket er optaget af sig selv og sine egne muligheder. Det funktionalistiske menneskesyn nedprioriterer de værdier, som et fællesskab rummer og fremmer i stedet individualismen, hvor enhver er sig selv nok.
Som samfund gør vi ikke nok for at stoppe seksuelle overgreb. Vi er meget egoistiske og tænker meget på vores egne eller vores relateredes behov og præmisser. Hvis det ikke har noget med en selv at gøre, så er man ikke så opmærksom på det og bliver ikke spor påvirket. Man kan sagtens tænke at sådan noget frygtelig og forfærdeligt noget som pædofili og incest burde stoppes, men man gør jo ikke noget videre ved det. Man sidder nærmest helt hjælpeløs. Tanken er der bare, men man træder ikke i karakter og hjælper. Jo nogle gør selvfølgelig, men det er de færreste, som faktisk gør det. Man kan heller ikke tale for hele samfundet, men vi ved, at det er de færreste, som tager handlingen op og gør noget ved det. Det er jo heller ikke vores ansvar at rode i andre familiers privatliv. Det er mere de sociale myndigheders ansvar, men vi som samfund kan gøre myndighederne eller de enkelte kommuner opmærksomme på det.
Hvad kan vi som samfund gøre?
Personligt synes vi selv, at hvis man har hørt eller set noget, så burde man kontakte de sociale myndigheder eller snakke med sine forældre, venner eller skolen om det og hvad man har hørt/set. Man skal ikke tvivle med at fortælle det til nogen. Man skal heller ikke være bange for reaktionen. Hvis man har en mistanke, om der sker noget unormalt i familien, så burde man være hurtigt og træde til med det samme. Der er også et udtryk, som hedder: den der tier samtykker? Udtrykket betyder, at hvis man ikke aktivt har sagt ”nej”, så har man derved indirekte sagt ”ja”. Filosofisk set så kan man sige at udtrykket handler om, at vi alle sammen har et ansvar, for de situationer vi befinder os i. Den som ikke siger noget siger faktisk, at vedkommende er ligeglad og ikke interesseret i det.

1 kommentar: